”Det er det lokale butiksliv, der giver København karakter” – Konceptbutikken Hunni, København
I Københavns charmerende Christianshavnkvarter ligger konceptbutikken Hunni, der er specialiseret i design hundetilbehør, bæredygtig kvalitetsmad og ’puppuccinos’. Ejer Stina Holm Rossen, som for syv år siden forlod en karriere i IT-branchen, fortæller om, hvad der skal til for at lykkes på et nichemarked, og hvorfor specialbutikker som hendes er afgørende for byens liv.
Springet fra IT-branchen til at servicere vores firbenede venner
Stinas spring fra at arbejde i en IT-konsulentvirksomhed til i dag at drive en forretning med kæledyrsprodukter var drevet af et ønske om at gøre en forskel. ”Mandag morgen var ikke noget for mig. Jeg ville noget andet med mit liv,” udtaler hun.
Hun oplevede en frustration over manglen på kvalitetskæledyrsprodukter, når hun skulle finde produkter til sin Corgi/Jack Russell-blandingshund. Derfor åbnede hun i 2017 Hunni.
Hunni er en Concept Store for hunde, der ligger på Christianshavn. Butikken er et hunde-univers, der tilbyder håndplukkede varer fra hele verden, dog med et primært fokus på danske produkter.
”Der er færre fysiske butikker i bymidten, og mange hævder, at 'detailhandlen er død', men det oplever jeg overhovedet ikke. Folk søger stadig unikke butiksoplevelser,” forklarer Stina. Lokale virksomheder trives stadig, både gennem salg i butikkerne og ved at tilbyde kunderne at bestille online.
Detailhandlen har gennemgået store forandringer de senere år, og det har folks forhold til deres hunde også. Stina forklarer, at antallet af hunde er ’eksploderet’ i København siden pandemien, hvilket har ført til et nyt marked for urbane dyreelskere, med høje standarder for deres firbenede venner.
”Nye hundeejere ser i højere grad deres hunde som familiemedlemmer, og deres forventninger til hundenes sundhed og lykke er de samme som dem, de har til alle andre i familien”, siger Stina. ”De fodrer dem ikke bare med rester fra middagsbordet, og de vil have mad, der er fri for kemikalier og konserveringsmidler.”
Skiller sig ud med kvalitet, service og levering til dørtrinnet
På trods af Hunnis popularitet møder butikken hård konkurrence fra større butikskæder. ”Vi kan ikke matche deres størrelse, men vi kan konkurrere på den personlige service,” fortæller Stina. Denne tilgang har skabt en loyal kundebase, som sætter pris på den skræddersyede rådgivning og de omhyggeligt udvalgte produkter.
Netop fokus på kvalitet og det personlige serviceniveau, har givet Hunni en meget loyal kundebase.
Før samarbejdet med Wolt havde Stina problemer med upålidelige leveringstjenester. ”Produkterne forsvandt ofte eller ankom i dårlig stand. Levering udgør 40 procent af vores forretning, derfor var det afgørende at finde en pålidelig partner,” fortæller hun. Samarbejdet med Wolt har forbedret Hunnis leveringshastighed og pålidelighed, hvilket giver butikken bedre kontrol over deres lagerrotation – og gør dem i stand til at tilbyde f.eks. frostvarer. Med Wolt kan Hunni ”tilbyde den samme bekvemmelighed som en milliardvirksomhed, men uden at skulle bruge de samme ressourcer.”
”Wolt har udvidet vores både vores salgstal og rækkevidde. Det har gjort, at vi kan flytte varer hurtigt, uden at have brug for store lagerrum.”
Af salget kommer gennem levering
Af alt salg kommer fra Wolt
Af salget af frostvarer kommer fra Wolt
En virksomhed der er investeret i sit lokalsamfund
Stina tror fuldt og fast på vigtigheden af lokale forretninger. ”Uden lokale butikker mister byen sin særlige karakter,” udtaler hun. Hunni tilfører liv til de christianshavnske gader, og samtidig er butikken et sted, hvor folk og deres hunde kan mødes. Stina fremhæver også tendensen til at købe lokalt, som er blevet fremskyndet af pandemien. ”Siden pandemien har vi set et skifte – flere og flere køber lokalt. Folk har en større følelse af loyalitet,” tilføjer hun.
Det skift er med til at opretholde små virksomheder som Hunni, der både ansætter lokale og investerer i lokalområdet. For Stina har leveringssamarbejder som det med Wolt også en rolle at spille her, fordi de hjælper med at understøtte små virksomheders forretninger og giver dem en chance for at konkurrere og nå nye forbrugere.
"Jeg opfordrer andre iværksættere til at overveje Wolt. Det giver nye kunder og hjælper med at holde liv i små virksomheder."
Stinas råd til alle håbefulde iværksættere er ”virkelig at gøre deres bedste hver dag” og være tro mod deres vision. Hun er overbevist om, at Hunnis succes kommer fra den tankegang kombineret med en dedikation til at imødekomme kundernes behov. På trods af mulighederne for at udvide foretrækker Stina at holde sin virksomhed lille og personlig for at sikre et højt serviceniveau.
Stinas historie er et vidnesbyrd om de lokale virksomheders evne til at fremme fællesskabet og bevare byens særlige ånd. Som hun siger: ”Der er mere end én måde at være iværksætter på. Lad os gøre en indsats for vores lokalsamfund i stedet for at fokusere på endeløs vækst for enhver pris.”
6 medarbejdere i alt
20 forskellige størrelser af hundetøj
Mandag er den absolut travleste dag
Stinas visioner for det næste kapitel
At udvide produktsortimentet yderligere, så hun bedre kan imødekomme de forskellige behov hos hunde og deres ejere.
At afholde flere samfundsarrangementer i butikken, for at styrke de lokale forbindelser og give kunderne mere værdi.
At øge andelen af produkter, der er fremstillet i Europa, og opretholde en streng standard for bæredygtighed og etisk indkøb.