Få dit Best of Wolt stempel. Nyd flere salg.

Best of Wolt er et stempel forbeholdt de bedst bedømte restauranter og butikker, som har udmærket sig særligt. For dig betyder stemplet flere salg og flere kunder.

Best of Wolt er vores kvalitetsstempel, der øger din synlighed og giver dig flere kunder på Wolt.

  • Kvalitetsstempel

    Når kunder ser Best of Wolt, ved de præcis, hvad de får: service af høj kvalitet fra en betroet partner.

  • Nye kunder

    Troværdighed opbygger tillid blandt nye kunder, og øger chancen for at de køber hos dig.

  • Høj synlighed

    Best of Wolt restauranter og butikker vil blive vist på topplaceringer i Wolt-appen, hvilket øger din virksomheds synlighed.

Sådan vinder du Best of Wolt prisen

Mad eller gode bedømmelser: mindst 8,4 i gennemsnit

Kunder kan bedømme deres bestilling, når de har modtaget den. Det er kun bedømmelsen af maden/varerne, der tæller med i din Best of Wolt score (fem stjerner er 10 point, fire stjerner er 8 point osv.)

Åben for bestillinger: >90 % af dine planlagte timer

Kunderne forventer, at de kan bestille fra din restaurant eller butik i åbningstiderne. Best of Wolt restauranter og butikker er åbne for bestillinger i mindst 90% af deres planlagte åbningstider.

Afvisning af bestillinger: mindre end 1% af bestillingerne

Afvisninger er bestillinger, som du gik glip af eller måtte afvise på grund af utilgængelige varer eller andre årsager. Best of Wolt restauranter og butikker afviser færre end 1 % af bestillingerne.

Manglende eller forkerte varer: mindre end 0.5% af varer

Disse bestillinger tælles med, hvis kunden, der modtager bestillingen, kontaktede Wolt på grund af manglende eller forkerete varer, hvilket betød at Wolt måtte refundere kunden.

Detaljerne

Hvert af disse tal vil blive vurderet første dag i hver måned baseret på bestillinger fra de foregående tre måneder. For eksempel vil restauranter og butikker mellem 1. november og 30. november blive vist som Best of Wolt, hvis de har opfyldt kriterierne skitseret ovenfor for bestillinger modtaget mellem august og oktober samme år. Restauranter og butikker kvalificerer sig, hvis de havde mindst 50 bestillinger i løbet af denne tre-måneders periode. Best of Wolt findes i øjeblikket i Danmark i byerne København, Aarhus, Odense, Lyngby-Gentofte, Aalborg og Vestegnen. Wolt kan ensidigt ændre kriterierne ved at opdatere denne side og dele de opdaterede kriterier her. Wolt forbeholder sig også retten til at afbryde Best of Wolt-programmet til enhver tid uden varsel.

Tjek din status

Vil du vide, om du har opnået Best of Wolt niveau eller om du er på vej til at opnå det i næste måned? Hop over til Wolt for Merchants og vælg "Best of Wolt".

Vil du have Best of Wolt stemplet, men mangler tallene? Her er vores bedste tips:

Hvordan kan jeg forbedre min bedømmelse?

Hvis din bedømmelse ikke er som forventet, er der højst sandsynligt plads til forbedring. Du bør regelmæssigt gennemgå dine tidligere bestillinger i Merchant-appen ved at filtrere køb med bedømmelser, der er lavere end forventet. Læs eventuelle kommentarer igennem for at se, hvor der kan laves forbedringer.

Hvordan kan jeg undgå at afvise bestillinger?

For det første skal du sørge for, at du ikke går glip af nogle bestillinger (automatiske afvisninger). Placer din tablet et godt sted, hvor du kan høre lyden og nemt kan se, hvornår der kommer en bestilling. Tjek, at lyden er tændt og at du har en god internetforbindelse. Bemærk venligst, at du skal acceptere nye bestillinger inden for 3 minutter for at undgå at de automatisk bliver afvist. For det andet kan du undgå afvisninger på grund af utilgængelige varer. Tjek jævnligt, om du har alle ingredienser og produkter på lager. Hvis der mangler noget, skal du bruge “Merchant App Menu Editor” til at deaktivere de berørte varer eller markere dem som "udsolgt". På denne måde kan kunder ikke bestille varer, der er utilgængelige, og de vil ikke blive skuffede, når du bliver nødt til at afvise bestillingen. Husk at aktivere dem igen, når de igen er på lager. Du kan også ringe til kunden og tilbyde et alternativ. Hvis du er en dagligvareforhandler, der administrerer en større bestilling, kan du også levere de andre varer og markere individuelle varer som manglende. For det tredje kan du undgå afvisninger, fordi du har for travlt. Hvis du får uventet travlt, så sørg for at lukke din restaurant eller butik på Wolt for en stund (ved hjælp af Merchant-appen). Dette sikrer, at du ikke får bestillinger i den travle periode. Hvis dette sker regelmæssigt på bestemte tidspunkter af dagen, kan du overveje at opdatere dine åbningstider. For det fjerde, prøv at undgå afvisninger i slutningen af arbejdsdagen. Sørg for, at dine åbningstider på Wolt afspejler dine leveringstider (ikke det tidspunkt, hvor din restaurant eller butik er åben). Hvis du ikke kan levere bestillingen efter et bestemt tidspunkt, så gør det til din planlagte lukketid.

Hvordan kan jeg forbedre min online tid?

Best of Wolt restauranter og butikker er generelt åbne for bestillinger inden for deres normale åbningstider på Wolt. Hvis du af en eller anden grund ofte oplever, at du har brug for at lukke i et stykke tid, så overvej at ændre dine almindelige åbningstider (Wolt kundesupport kan hjælpe dig med dette). Sørg også for, at du ikke er lukket ved en fejl. Tjek Wolt Merchant-appen og bekræft, at du har en god internetforbindelse, og at din status er "Åben".

Hvordan kan jeg undgå manglende eller forkerte varer?

Best of Wolt restauranter og butikker har ofte en proces, hvor de dobbelttjekker de bestilte varer, når de pakker. En god måde at gøre dette på er at tage kvitteringsudskriften og bruge en kuglepen til at markere hver vare. Drikkevarer og sides eller dips glemmes oftest. Hvis du planlægger at tilføje dem senere, skal du dobbelttjekke kvitteringen og bekræfte, at alt er krydset af, før du afleverer posen til kureren. Mange partnere synes også, at det er en stor hjælp at have en dedikeret plads til forberedelse og pakning af bestillingen, og at markere bestillinger med flere poser for at sikre, at kureren afhenter hele bestillingen. Endelig kan dagligvareforhandlere bruge stregkodescanning til at reducere pakkefejl (i gennemsnit reducerer butikker manglende og forkerte varer med 50%, når de begynder at bruge stregkodescanning). Kontakt din Wolt account manager, hvis dette er en mulighed for dig.

Ofte stillede spørgsmål