Vilkår og Betingelser for Gavekort
Følgende Vilkår og Betingelser for Gavekort beskriver de vilkår og betingelser, der gælder for brug af Wolt-gavekort ("Gavekort"). Disse Vilkår og Betingelser for Gavekort gælder mellem dig, indehaveren af Gavekortet, og Wolt, som nærmere beskrevet i Brugervilkårene. Ved køb, accept eller brug af et Gavekort accepterer du både disse vilkår og betingelser ("Vilkår og Betingelser for Gavekort") samt Wolts Brugervilkår ("Brugervilkårene"). Hvis du ikke kan acceptere Brugervilkårene, skal du ikke købe, bruge eller acceptere Gavekortet.
Du kan annullere et købt Gavekort, der ikke er blevet indløst, ved at kontakte Wolts support via Wolts Tjeneste eller via e-mail (support@wolt.com), inden for 14 dage efter købet, i overensstemmelse med gældende lovgivning, og underlagt de betingelser for annullering, der er beskrevet i Brugervilkårene. Bemærk, at det kun er den betalende bruger, der kan annullere købet af et Gavekort.
Gavekortene er i et lukket kredsløb. Gavekortene er ikke debet- eller kreditkort. Gavekortene udstedes af Wolt, men Wolt kan dog til enhver tid overdrage sine forpligtelser med hensyn til Gavekortet, og erhververen bliver i så fald udsteder og eneste juridiske skyldner over for indehaveren af Gavekortet. Wolt Enterprises Oy og dets datterselskaber og tilknyttede virksomheder ("Wolts Koncernselskaber"), bortset fra den lokale Wolt-enhed, der udsteder Gavekortet, påtager sig intet ansvar og hæfter ikke for Gavekort, og du frigør hermed bevidst Wolts Koncernselskaber fra ethvert ansvar og krav af enhver art, der måtte opstå i forbindelse med Gavekortet.
Du kan kun indløse Gavekort i forbindelse med en kvalificeret ordre, der er afgivet på wolt.com eller via Wolts mobilapplikation ("Wolts Platform"), fra alle leverandører, som Wolt samarbejder med, og som til enhver tid er angivet på Wolts Platform.
Wolt forbeholder sig retten til efter eget skøn at ændre måden at indløse Gavekort på og/eller begrænse og/eller ændre typen af kvalificerede ordrer, der kan afgives ved brug af Gavekort. Gavekort skal indløses på samme måde for alle leverandører, hvor der kan afgives en ordre. Gavekort har en gyldighedsperiode på 12 måneder, hvorefter værdien af Gavekortet udløber. Efter Gavekortets udløb kan det ikke længere indløses, bruges til betaling eller genaktiveres, og en eventuel uudnyttet værdi refunderes ikke.
Gavekort kan ikke returneres eller indløses mod kontanter, medmindre det er påkrævet i henhold til gældende lovgivning. Gavekort må ikke videresælges. Gavekortbeløb kan ikke forhøjes eller genopfyldes. Når du foretager et køb med et Gavekort, der har en saldo, der er mindre end den samlede købspris, skal forskellen betales med en anden betalingsform, der er tilgængelig på din konto.
Gavekort kan indløses i det land, hvor det er købt, mod dets udestående værdi i hele Gavekortets gyldighedsperiode (12 måneder). Hvis et Gavekort udløber, kan de ubrugte indløste midler tilføjes brugerens konto, hvis der anmodes om det inden for et år. Der betales ikke renter af ubrugte gavekortmidler i løbet af gyldighedsperioden eller efter udløbet heraf. Du kan fremsætte anmodningen om indløsning via support@wolt.com.
Et Gavekort er kun gyldigt, hvis du har erhvervet det direkte fra Wolts Tjeneste eller fra en autoriseret tredjepartsdistributør. Et ugyldigt Gavekort er ikke gyldigt og accepteres ikke, og Wolt Danmark ApS er ikke ansvarlig, hvis det erhverves fra uautoriserede sælgere eller forhandlere, herunder via internetauktionssider.
Du kan ikke få erstattet eller genopfyldt mistede, beskadigede eller stjålne Gavekort. Wolt er ikke ansvarlig for uautoriseret brug af Gavekort.
I VIDEST MULIGT OMFANG TILLADT AF LOVEN, KAN WOLT IKKE HOLDES ANSVARLIG, OVER FOR NOGEN, FOR ERSTATNING FOR INDIREKTE, KONKRET DOKUMENTEREDE ELLER HÆNDELIGE SKADER, PØNALT BEGRUNDET ERSTATNING ELLER ERSTATNING FOR FØLGESKADER ELLER ANDEN ERSTATNING AF NOGEN ART, DER PÅ NOGEN MÅDE ER FORBUNDET MED GAVEKORT. WOLT KAN IKKE HOLDES ANSVARLIG FOR TAB, SKADER ELLER MÉN, SOM DU MÅTTE PÅDRAGE DIG, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, TAB, ELLER SOM PÅ NOGEN MÅDE ER FORBUNDET MED GAVEKORT, UANSET OM WOLT OG/ELLER DETS LICENSGIVERE TIDLIGERE ER BLEVET OPLYST OM MULIGHEDEN FOR EN SÅDAN ERSTATNING. HVIS ET GAVEKORT IKKE VIRKER, ER DIN ENESTE MISLIGHOLDELSESBEFØJELSE OG VORES ENESTE ANSVAR OMBYTNING AF DET PÅGÆLDENDE GAVEKORT, I DET OMFANG LOVGIVNINGEN TILLADER DET.
Wolt forbeholder sig retten til efter eget skøn at ændre disse Vilkår og Betingelser for Gavekort til enhver tid uden særskilt meddelelse til dig, medmindre en sådan meddelelse er påkrævet ved lov. Meddelelse om ændringer vil ske ved rimelige foranstaltninger, hvilket kan være via e-mail til den e-mailadresse, som du har oplyst på Wolts Tjeneste, ved at lægge den reviderede version af disse Vilkår og Betingelser for Gavekort på dette website eller på Wolts Tjeneste ("Opdaterede Vilkår"). Din brug af et Gavekort, efter Wolt har lagt de Opdaterede Vilkår på websitet, udgør din accept af de Opdaterede Vilkår. De Opdaterede Vilkår træder i kraft på det tidspunkt, hvor de Opdaterede Vilkår lægges op, eller på en senere dato, som måtte fremgå af de Opdaterede Vilkår, og gælder for din brug af et Gavekort fra det tidspunkt. Datoen for den seneste opdatering af disse Vilkår og Betingelser for Gavekort fremgår af denne side, og enhver ændring af datoen for disse Vilkår og Betingelser for Gavekort udgør en meddelelse til dig om, at disse Vilkår og Betingelser for Gavekort er blevet ændret.
Kontakt venligst support@wolt.com for yderligere oplysninger om Gavekort.
Opdateret: 27. januar 2025